Byd dine gæster på citronfromage
Mmm, citronfromage. Det er altså en lækker sag, selvom det er en gammel og mere traditionel dessert. Retten stammer oprindeligt fra det nordlige Italien. Den er kendetegnet af, at den både har sure og søde elementer. Der er den syrlige citronsaft og så de søde ingredienser som sukker og fløde. Læs med her, og få nogle gode tips til at lave din helt egen citronfromage.
Lav en citronfromage med de bedste ingredienser
For at få en hel perfekt fromage bør du vælge de bedste ingredienser. Udvælg nogle pæne økologiske citroner, som ikke er for bløde. Husk at købe lidt ekstra, da det altid varierer, hvor meget saft hver enkelt citron giver. Du kan altid justere på mængden af citronsaft, alt efter hvor syrlig du ønsker, din fromage skal være.
Du bør udvise forsigtighed, når du anvender husblas i denne dessert. Du skal nemlig være sikker på, at det ikke er alt for varmt, når det hældes i, og det skal ligeledes piskes godt rundt i blandingen. På den måde undgår du, at fromagen får trevler.
Sådan pynter du din citronfromage
Når du skal servere din dessert for dine gæster, er det altid rart, at den er pyntet rigtig flot. Den skal se indbydende og lækker ud. Hvis du bruger flødeskum ovenpå den, kan du pynte med det i flotte mønstre. For at gøre desserten endnu mere elegant kan du også pynte med citronskal, citronskiver, blomster og sukkerperler.
Du kan servere din flot pyntede fromage til mange lejligheder. Til den store runde fødselsdag, til dine middagsgæster eller til nytårsaften. Du kan enten lave fromagen i en større skål eller i små portionsanrettede glas.
Søger du den helt perfekte opskrift på denne lækre dessert? Her finder du en rigtig god og nem opskrift på citronfromage. Så hvad venter du på, nu skal du bare i køkkenet og kreere din flotte dessert.