Ny elbil kører på godt vejr
Den danske vognpark er stille og roligt ved at blive fossilfri. Elbilerne fylder mere i gadebilledet og skubber langsomt benzin- og dieselbilerne ud af markedet. Tesla gør nu elbiler endnu mere attraktive ved at lancere en ny model, der dog kræver godt vejr for at fungere optimalt.
Frygten for at holde i vejgrøften med en afladet bil har hidtil afholdt mange motorejere fra at skifte benzin- eller dieselbilen ud med en af de nye smarte elbiler. Men nu gør amerikanske Tesla endnu et forsøg på at få os til at sige farvel til de fossile brændstoffer. I november 2019 præsenterede Elon Musk en pickup-truck under navnet Tesla Cybertruck.
Bilen blev dengang udsat for en del hån og latterliggørelse på grund af dens aparte udseende. Men det kan snart vise sig, at de mange, der morede sig på den nye elbils bekostning kommer til at ændre holdning. For Tesla har netop meldt ud, at Cybertruck fra 2021 vil kunne fås med solceller på taget. Dermed bliver det muligt at køre op til 25 kilometer ekstra pr. dag dog under forudsætning af, at solen skinner. Når Tesla har valgt Cybertruck som pioner for solceller på biltaget, så skyldes det, at vognen har en noget større overflade end mange af de elbiler, konkurrenterne har sendt på markedet.
Kræver seks timers sol
Tesla er dog ikke den eneste bilproducent, der har set fidusen i at lade solceller hjælpe til med at fylde strøm på batteriet i en el- eller hybridbil. I 2019 lancerede koreanske Hyundai en udgave af hybridbilen Sonata, hvor solceller på taget, ifølge producenten, skulle kunne levere op til 60 procent af strømmen til bilens batteri. Dette kræver dog, at hybridbilen får op til seks timers sol om dagen, hvilket godt kunne komme til at knibe lidt på disse breddegrader. Måske derfor har Hyundai da også meldt ud, at Sonata modellen ikke lander hos de danske bilforhandlere foreløbigt. Er det blevet tid til at investere i en elbil og dermed sige farvel til benzin- eller dieselbilen, så få en god skrotpris for din gamle vogn.