Slib dine egne gulve
Trægulve er rigtig charmerende, når de er flotte og vedligeholdte. Hvis de derimod ikke bliver vist kærlighed, vil de hurtigt se triste og slidte ud og dermed også få resten af den lejlighed til at se trist ud.
Så ikke nok med, at det giver en flottere lejelighed, når du tager dig af dine gulve, så vil det faktisk også gøre rengøringen lettere. Men hvordan opnår du så dette resultat af vedligeholdelse? Jo du får slebet dit gulv. Det kan du faktisk gøre helt selv, eller hvis du ikke har mod på det, er der masser af firmaer, så som Gulvkanonen ApS, som kan hjælpe dig.
Hvornår er der behov for at gulvet bliver afslebet?
Før du kan begynde på at slibe dit gulv, skal du lige bedømme, om det trænger til at blive slebet, og at det kan holde til det. Du vil ofte skulle slibe gulvet, hvis lakken er blevet slidt igennem, eller hvis der er kommet mange ridser og mærker.
Det vil dog variere om dit gulv vil kunne tåle at blive afslebet. Der er nemlig varierende grader af slidlag på gulve, og hvis de er blevet slebet mange gange før, vil slidlaget også være blevet mindre. Et massivt trægulv vil f.eks. have et større slidlag end et lamelgulv. Med andre ord skal du ikke bare slibe dit gulv i tide og utide.
Hvad skal der bruges af udstyr?
De fleste maskiner og tilbehør kan lejes hos diverse byggemarkeder. Her skal du have fat i et par slibemaskiner, gerne en til den store del af gulvet og så en kantslibemaskine, så du kan komme helt tæt på kanten.
Derudover skal du have forskellige slibebånd, da du skal bruge forskelligt sandpapir til en grov og fin slibning. Derudover vil slibeolie være en god ide, da det forhindre støvet fra slibning i at sætte sig fast i maskinen.