Hvad skal der ske med det gamle, slidte trægulv?

20 May 2020 Heidi Kirkebække

editorial

Det kan være fristende at opgive det gamle, grimme trægulv og for eksempel lægge et klikgulv ovenpå. Men ofte er det synd og unødvendigt. En afslibning kan nemlig som regel gøre underværker for de trætte og slidte planker.

Gulvafslibning behøver ikke at være så uoverskueligt, som det måske lyder. Og hvis det bliver gjort ordentligt og professionelt, kan det gamle gulv komme til at se lækkert og levende ud igen, og du kan have glæde af det i mange år endnu.

Selv hvis dit trægulv har fået så dybe ridser og andre slemme knubs, at det ikke kan rettes med en afslibning, er det som regel værd at forsøge at redde det. I de fleste tilfælde vil man nemlig kunne høvle et så ødelagt gulv, og også det kan give lækre, pæne og sunde planker.

En afslibning er mere skånsom end en afhøvling, for man fjerner mere af gulvet, når man høvler. Derfor vil man altid vurdere, om en slibning er nok, og hvis det er, vil man vælge slibemaskinen frem for høvlen. 

Når gulvet er slebet eller høvlet, skal det efterbehandles med enten lak, lud eller olie. Hvilken efterbehandling, man skal vælge, afhænger selvfølgelig af smag og stil, men også af hvordan gulvet bruges i dagligdagen, hvor slidstærkt det skal være, om der er dyr eller børn i hjemmet og så videre.

Desuden er der forskel på, hvilken form for rengøring de forskellige typer efterbehandling kræver, og hvor nemt eller svært det er at fjerne for eksempel rødvinspletter eller streger fra børnenes farveblyanter fra henholdsvis et olie- og et lakbehandlet gulv. Alt det det kan et professionelt gulvfirma naturligvis give gode råd om.

Så… Tøv en kende, hvis du er på nippet til at vinke farvel til dit gamle trægulv. Det kan formentlig blive lækkert igen lige så nemt, som du kan lægge et nyt.

More articles