Det er ikke det fedeste at vente på et misbrugscenter

Vores overskrift her skal måske lige udredes lidt, så man kan være helt sikker på, at man som læser ved, hvad vi taler om.

Et misbrugscenter kommer jo ikke fysisk til en. Man skal selv tage hen til det eller blive hentet og bragt dertil.

Dernæst kan det være svært nok i sig selv i overført betydning at vente på at skulle ind på et misbrugscenter, om det så er for første gang, som led i en indlæggelse, en udredning, som en behandlingsdom eller som et tilbagefald – og måske noget helt andet.

Men vi mener ganske enkelt, hvis man for eksempel er pårørende og skal vente i et misbrugscenter på en, der er inde at blive behandlet, skal indlægges eller udskrives, hvordan skal man lige agere her?

For det er måske ikke alle samtaler, man skal med ind til som pårørende, eller også vil misbrugeren selv klare det.

Men man forlader ikke vedkommende, så man sætter sig til at vente, og det kan være svært nok i sig selv.

At fordrive tiden på et misbrugscenter

Som regel er der venteværelser sådan et sted, og det er nok her, at man kommer i kontakt med et stort omfang af misbrugere, hvis man aldrig har set den slags før.

Måske er misbrugscenteret for en specifik type af misbrug, eller også favner det mere bredt, så man ser en broget skare.

Her er det vigtigt, at man ikke direkte viser væmmelse mod disse mennesker. Selvfølgelig vil man ikke være/ende som dem, men de er mennesker som du og jeg, der fortjener respekt.

Derfor skal man da heller ikke inkludere dem i ens liv på stedet, da de så kan tro, man er deres bedste ven, og man skal lægge øre til hele deres livshistorie.

Det bedste er derfor at passe sig selv, tjekke telefonen, læse et blad eller andet, så man ikke interagerer for meget med de andre – men heller ikke lægger afstand til dem.